Til forældre

Vi værdsætter og prioriterer et konstruktivt og tæt samarbejde med jer.

Vi ser forældrene og det nærmeste netværk som en vigtig del af barnets/unges liv og opvækst.

Ofte er det jer, der kender barnet/unge bedst. Vi ønsker at inddrage jer i det omfang der er muligt.

Vi ser jer som nogle af de vigtigste medspillere i jeres børns liv.

Når alle voksne omkring barnet arbejder sammen, mindsker det bekymringer og fremmer udvikling og trivsel.

Vi har forståelse for at det kan være svært at have et barn anbragt. Vi vil gerne kunne rumme jeres frustrationer, jeres sorg eller vrede.

På Munkesøgaard har vi fokus på relationen til både jer og jeres barn.